Opslået stilling 22.02.2023
Maskinfører til græsslåning
Esbjerg Maskinstation søger professionel maskinfører til græsslåning. Arbejdsopgaverne er primært græsslåning 4-5 dage om ugen hos vores erhvervskunder. Af maskiner råder hvert klippehold over bl.a. John Deere Z997R, John Deere Quik Trak M636 stand-on mower og på store arealer assisteres der med en 680 cm rotorklipper. Der er tale om en maskinpark med højeste kapacitet og det samme forventer vi af dig. Det er med andre ord vigtigt, at du er dygtig til maskinkørsel og kan arbejde dig igennem en lang ugentlig arbejdsliste. Der vil også være mulighed for at deltage i øvrig maskinkørsel.
Vi forventer du har solid erfaring i græsslåning med zero-turn maskiner og flair for afsluttende trimning af kanter og forhindringer, således arealerne altid afleveres i orden. Det kvitterer vi for lønmæssigt. Timeløn inkl. bonusordning vil være omkring kr. 200,- for rette medarbejder.
Vi forventer yderligere:
- Du har en baggrund som medarbejder hos anlægsgartner, golfbane, maskinstation, entreprenørfirma eller lignende hvor maskinopgaver og maskinvedligeholdelse har været en del af dit arbejde.
- Du har minimum B/E-kørekort inden ansættelsesstart.
- Du er ca. 30-50 år og bosiddende max. ca. 40 km. fra Esbjerg.
Vi tilbyder:
- 37-40 timers arbejdsuge. Du kan påregne fri i samtlige weekender
- Generelt holder vi fri i skolernes ferieperioder og med op til 3 ugers sammenhængende sommerferie i perioden medio juni til ultimo juli.
- Topmoderne og isolerede bygninger til opbevaring og service af maskinerne. Fuldt udstyret værksted og generelt orden i tingene.
Job start: primo/medio april
Job slut: medio oktober
Såfremt du har gode evner i maskinkørsel og værkstedarbejde/vedligehold, er det muligt at få varig ansættelse.
Læs venligst fanebladet "Virksomheden" her på hjemmesiden. Så ved du hvad du går ind til.
Ønsker du at høre mere om denne stilling, kontakt Jacob Brandt, jbj@em-esbjerg.dk, 40704590